§ 1 Lokalplanens formål

Lokalplanen har til formål

at          fastlægge rammer og afgrænsning for områdets anvendelse til bymidte.

at          sikre placering og udformning af områdets gader, pladser, parker og stier,

at          opsætte retningslinjer for bygningsmæssig fortætning i området, der sikrer forholdet til eksisterende bevaringsværdige karaktertræk og bebyggelser,

at          understøtte et aktivt byliv,

at          aflyse servitutter, der ikke er forenelige med lokalplanen.

 

 

 

 

 

§ 2 Områdets afgrænsning og zonebestemmelser

2.1

Lokalplanen afgrænses som vist på Matrikelkort Bilag A og omfatter matrikelnumrene 105, 106, 107, 108, 109a, 109b, 109c, 109e, 109f, 109g, 110, 111, 113, 114, 116, 117, 118, 119b, 119c, 120, 121, 122, 123, 124, 125, 126, 127, 128a, 129, 131, 132, 133, 134, 135, 136, 137, 138a, 168a, 168b, 182a, 182e, 183a, 183b, 183c, 183d, 183e, 183f, 184, 185, 202, 217a, 225a, 226, 227, 228, 229, 230, 231a, 232, 233, 254, 255, 256, 259, 260, 261, 262, 263a, 264, 266c, 267, 268, 270, 271, 272a, 272c, 273, 274, 275, 276a, 276b, 276c, 276d, 293a, 293b, 293c, 293d, 293e, 297, 298, 301a, 301b, 301c, 302, 303, 304, 307a, 308a, 309a, 309b, 309c, 309d, 311a, 311b, 311c, 312, 313, 314, 315, 336a, 336b, 337, 338, 339, 340a, 341a, 341b, 342, 345, 346a, 346b, 346c, 347, 348a, 349a, 350, 351, 352, 353a, 353b, 353c, 354, 355, 357a, 358, 375, 379a, 380, 381, 382, 383a, 383b, 384, 385, 386a, 386b, 386d, 387a, 387d, 388a, 388c, 391a, 392, 394, 395a, 395b, 396, 397a, 397c, 397d, 442, 538, 541, 542a, 543, 553b, 554, 561, 563, 564, 565, 566, 567, 568, 569, 570a, 570b, 571, 572, 573, 576, 577, 579g, 582a, 583, 584, 586a, 586b, 587, 590, 591, 594, 595, 602a, 603, 604, 605, 606a, 607, 608, 609, 610a, 610b, 611, 612, 613, 614a, 615, 616, 617, 618, 619, 621, 622, 623a, 623b, 625, 626, 627, 628, 630, 631, 632, 633, 634, 635, 636, 638, 639, 640, 641, 642, 649, 651, 652, 653, 654a, 654b, 654c, 655a, 656, 657, 658, 659, 660a, 661, 663, 664, 665, 667a, 668, 669, 671a, 671b, 672, 673, 674, 675, 676, 677, 678, 680b, 682, 684, 687, 688, 689a, 690a, 690b, 690c, 691, 692, 693, 694, 695, 696a, 698, 699, 700, 703, 704, 705a, 706, 707, 708, 710, 712, 713, 714, 715a, 716, 719, 720, 721a, 723a, 724a, 725a, 726, 727a, 727b, 728, 729a, 729c, 752, 756a, 758a, 759a, 760, 761a, 761c, 763, 765, 766, 767, 768, 769, 771a, 774a, 774z, 774b, 777a, 777b, 777c, 780, 781, 782, 783, 789, 790, 791, 792, 793, 794, 795, 808, 809, 820, 821, 825, 826, 829, 830, 831a, 832, 836, 845, 847, 876, 878, 879a, 879b, 881, 882, 883, 885, 886, 890a, 890b, 891, 895, 896, 897a, 898, 900, 901a, 901b, 906, 908, 909, 910, 911, 912, 915, 916, 918, 922, 923, 927, 928, 917, 931a, 932a. 935, 944a, 946, 947, 948a, 948c, 948d, 948f, 948g, 948h, 948l, 948n, 949a, 7000ac, 7000ad, 7000ag, 7000ch, 7000cp, 7000cr, 7000cs, 7000cæ, 7000cø, 7000da, 7000db, 7000dc, 7000dd, 7000df, 7000dg, 7000di, 7000dp, 7000dq,7000dr, 7000ds, 7000dt, 7000du, 7000dv, 7000dx, 7000dy, 7000dz, 7000dæ, 7000dø, 7000ea, 7000eb, 7000ec,7000ed, 7000ee, 7000ef, 7000eg, 7000eh, 7000ei, 7000ek, 7000el, 7000em, 7000r, tilhørende Esbjerg Bygrunde, samt alle parceller der efter byrådets behandling af lokalplanforslaget udstykkes heraf.

2.2

Området fastholdes som byzone.

§ 3 Områdets anvendelse

3.1

Området udlægges til centerformål.

3.2

Mod de dele af Kongensgade og Torvet, der er markeret med brun streg på bilag D, gælder følgende[1]:

- stueetager må kun anvendes til dagligvarebutikker med bruttoetageareal op til 600 m², udvalgsvarebutikker, cafeer, restaurationer, publikumsorienterede kulturinstitutioner.

- etager over stueniveau må kun anvendes til dagligvarebutikker med bruttoetageareal op til 600 m², udvalgsvarebutikker, lettere erhverv som kontorer, liberalt erhverv, samt boliger, hoteller, cafeer, restaurationer og offentlige funktioner.

3.3

Mod de dele af Smedegade, Jyllandsgade, Kirkegade, Torvegade, Englandsgade og Skolegade, der er markeret med blå streg på bilag D, gælder følgende:

- stueetager må kun anvendes til dagligvarebutikker med bruttoetageareal op til 600 m², udvalgsvarebutikker, lettere erhverv som kontorer, liberalt erhverv, samt hoteller, cafeer, restaurationer og offentlige funktioner,

- etager over stueniveau må kun anvendes til udvalgsvarebutikker, lettere erhverv som kontorer, liberalt erhverv, samt hoteller,cafeer, restaurationer, boliger og offentlige funktioner.

3.4

I den del af området, der ikke ligger mod de gader, der er markeret med blå eller brun streg på bilag D, gælder følgende:

- stueetager må kun anvendes til dagligvarebutikker med bruttoetageareal op til 600 m², udvalgsvarebutikker, lettere erhverv som kontorer, liberalt erhverv, samt hoteller,cafeer, restaurationer, boliger, offentlige funktioner og p-huse,

- etager over stueniveau må kun anvendes til udvalgsvarebutikker, lettere erhverv som kontorer, liberalt erhverv, samt hoteller, cafeer, restaurationer, boliger, offentlige funktioner og p-huse.

3.5

Der må ikke etableres virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 3. Varelevering om aftenen og natten er dog tilladt.

3.6

I lokalplanområdet må der være udvalgsvarebutikker med et samlet areal på max 130.000 m2. Den enkelte butiks areal må ikke overstige 5.000 m2, beregnet efter bestemmelserne i Planloven om butiksstørrelser.

Dagligvarebutikker

3.7

Indenfor området kan hvert af de områder, der er markeret med Z på bilag D, anvendes til én dagligvarebutik med et areal, der er større end 600 m².

3.8

Den enkelte dagligvarebutik må maksimalt have bruttoetageareal, der svarer til det, der fremgår herunder:

Smedegade, matr.nr. 112a: 5.000 m²

Skolegade, matr.nr. 769: 650 m²

Østergade, matr.nr. 315: 704 m²

3.9

I området må dagligvarebutikker have et samlet areal på max 20.000 m2, beregnet efter bestemmelserne om butiksstørrelser i Planloven.

Andre bestemmelser for hele området

3.10

Der må opføres mindre bygninger og tekniske anlæg til områdets forsyning og drift. Bygninger, såsom transformerstation, må opføres med max 10 m2 og ikke højere end 2,5 m over terræn. Disse småbygninger må dog ikke placeres mod veje og offentlige byrum og de skal placeres og udformes med hensyntagen til omgivelserne og den øvrige bebyggelse, enten som tilbygning, indbygget i bebyggelsen eller afskærmet med beplantning.

3.11

I en boligejendom kan der drives virksomhed, der almindeligvis kan udføres i et beboelsesområde, f.eks. frisør, ejendoms-, advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed og lign. liberale erhverv samt dagpleje og lign. under forudsætning af:
- at virksomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom.
- at virksomheden efter Esbjerg Kommunes skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelse ikke ændres.
- at virksomheden ikke medfører ulempe for de omkringboende.
- at virksomheden ikke medfører behov for yderligere parkering. Parkering skal foregå på egen grund, og erhvervsudøvelsen ikke medføre belastende trafik eller anden ulempe for de omkringboende.
- at virksomheden højest udgør 25 % af etagearealet. At der højest er ét skilt pr. virksomhed, og at skiltets areal højest er 0,75 m2. Farverne på skiltet må ikke være signalfarver. Skiltet skal sidde plant på virksomhedens husmur.

 

 

[1] Det er kun den del af ejendommens bebyggelse, der ligger mindre end 10 meter fra gadeskel, der er er omfattet af §§ 3.2 og 3.3. For de dele af ejendommen, der ligger udenfor denne zone, er det § 3.4, der gælder.

§ 4 Udstykning

4.1

Der må i lokalplanområdet foretages mindre skelreguleringer og udstykning til offentlig vej, sti og forsynings- eller afløbsanlæg samt friareal.

 

 

§ 5 Veje, stier og parkering

5.1

Områdets primære gadestruktur, gridnettet, skal fastholdes i sin overordnede form, dvs i forhold til gadernes placering. Der må ændres på gadernes udformning, fx vejbredder, vejprofiler og indretning.

5.2

Når ejendomme med eksisterende offentlige p-pladser ændres, skal der som minimum etableres et tilsvarende antal offentlige parkeringspladser på ejendommen. Pladserne skal ved skiltning markeres som offentlige p-pladser og den enkelte plads skal mindst være 2,5 x 5 m.

Parkering

5.3

Indenfor byggefelterne kan parkering etableres i p-huse, som underjordisk parkering og som parkering på terræn. Parkering i konstruktion over kælderniveau, må ikke placeres nærmere end 10 meter fra vejskel.

5.4

På terræn må parkering ikke etableres nærmere vejskel end 3 meter.

5.5

Der må etableres underjordisk parkering i hele lokalplanområdet.

5.6

Henstilling af uindregisterede køretøjer, busser samt last- og flytte- og fragtbiler og lign. på eller over 3.500 kg, må ikke finde sted inden for lokalplanområdet.

 

 

§ 6 Ledningsanlæg m.v.

6.1

Nye tekniske forsyningsledninger, herunder højspænding, lavspænding, telefon og antenne, skal fremføres som jordkabler.

6.2

Fælles ledningsanlæg i området skal sikres ved tinglyst deklaration. Herunder bestemmelser om vedligeholdelse.

§ 7 Bebyggelsens omfang og placering

7.1

Eksisterende bebyggelse må ikke nedrives uden særlig tilladelse fra Esbjerg Kommune.

7.2

Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom i byggefelt A må ikke overstige 400 %. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom i byggefelt B må ikke overstige 300 %. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom i byggefelt C må ikke overstige 100 %.

7.3

Bebyggelse skal placeres inden for byggefelterne A, B, C,  der er vist på bilag B.

7.4

Ny bebyggelse skal opføres således, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes.

7.5

Der må etableres parkering under terræn i hele lokalplanområdet.

Byggefelt A

7.6

Ny bebyggelse inden for byggefelt A skal opføres som sluttet randbebyggelse med mulighed for bagvedliggende byggeri. Det betyder at:

- den primære bebyggelse skal placeres mod gader,

- mod gader skal bygningsfacader være sammenhængende med nabobygninger,
- hele den enkelte bygnings facade mod gade skal være placeret i byggefeltsafgrænsningen, der er vist med sort streg på bilag B.

7.7

Der må opføres bebyggelse, der har et samlet fodaftryk, der svarer til hele byggefeltets areal.

7.8

Bebyggelse må være op til 5 etager. Dog kun således, at:

- den samlede bygningshøjde ikke overstiger 17 meter fra terræn,

- bagvedliggende byggeri ikke er højere end randbebyggelsen,

- facadehøjden mod gadeskel ikke overstiger 13 meter fra terræn. Den del af bygningen, der overstiger denne højde, skal enten tilbagetrækkes med mindst 1,5 meter eller opføres som tag med hældning på maksimalt 70 grader.

7.9

Sekundære bygninger som garager, carporte og udhuse må ikke placeres mod gader og offentlige byrum.

Byggefelt B

7.10

Ny bebyggelse skal opføres som sluttet randbebyggelse med mulighed for bagvedliggende bygningsdele. Det betyder at:

- den primære bebyggelse skal placeres mod gader,

- bygningsfacader skal være sammenhængende med nabobygninger.
- hele den enkelte bygnings facade mod gade skal være placeret i byggefeltsafgrænsningen, vist på principdiagram.

7.11

Byggefeltet inddeles i henholdsvis kantzone, mellemzone og opholdszone, som vist på principdiagram.

Kantzonen er det område, der ligger nærmest gadeskel. Kantzonen har en bredde på 10 meter fra gadeskel.

Mellemzonen er det område, der ligger op mod kantzonen. Mellemzonen har en bredde på 10 meter fra kantzonen.
Opholdszonen er den del af byggefeltet, der ikke ligger i kant- og mellemzonen.

7.12

Bebyggelse må være op til 5 etager. Dog kun således, at:

- den samlede bygningshøjde ikke overstiger 17 meter fra terræn,

- facadehøjden mod gadeskel ikke overstiger 13 meter fra terræn. Den del af bygningen, der overstiger denne højde, skal enten tilbagetrækkes med mindst 1,5 meter eller opføres som tag med hældning på maksimalt 70 grader.

 

Principdiagram med zoner i byggefelt B.

For kantzonen gælder:

7.13

Sekundære bygninger som garager, carporte, udhuse må ikke placeres i kantzonen.

7.14

Der må opføres bebyggelse, der har et samlet fodaftryk, der svarer til hele kantzonens areal.

For mellemzonen gælder:

7.15

I mellemzonen må der opføres bebyggelse med et samlet fodaftryk på hele den enkelte ejendoms mellemzoneareal. Bebyggelsen skal dog være sammenhængende med bebyggelsen i kantzonen.

7.16

Den højeste bygningsdel inden for mellemzonen, må ikke overstige den bygningshøjde, der på den enkelte ejendom er opført i kantzonen.

7.17

Den del at bebyggelsen, der er mere end 3,5 meter over terræn, skal mindst have en afstand til naboskel på 5 meter.

7.18

Der må etableres udendørs opholdsarealer på tage. Hævede opholdsarealer skal dog afskærmes for indblik mod naboer, hvis de placeres nærmere end 2,5 meter fra naboskel.

Overblik over højdebestemmelser i byggefelt B.

For opholdszonen gælder:

7.19

I opholdszonen må der ikke opføres bebyggelse. Dette gælder også sekundære bygninger som garager, carporte og udhuse.

Byggefelt C

7.20

Ny bebyggelse inden for byggefelt C skal opføres som sluttet randbebyggelse. Det betyder at:

- bebyggelse skal placeres mod gader,

- bygningsfacader mod gadeskel skal være sammenhængende med nabobygninger,

- mindst 70 % af den enkelte bygnings facade mod gade skal være placeret i byggefeltsafgrænsningen, vist på bilag B.

7.21

Byggefelt C inddeles i henholdsvis kantzone, mellemzone og opholdszone.

Kantzonen er det område, der ligger nærmest gadeskel. Kantzonen har en bredde på 10 meter fra gadeskel.

Mellemzonen er det område, der ligger op mod kantzonen. Mellemzonen har en bredde på 10 meter fra kantzonen.

Opholdszonen er den del af byggefeltet, der ikke ligger i kant- og mellemzonen.

7.22

Bebyggelse må være op til 2 etager med udnyttet tagetage. Dog kun således, at:

- den samlede bygningshøjde ikke overstiger 12 meter fra terræn,
- facadehøjden mod gadeskel ikke overstiger 7 meter fra terræn. Den del af bygningen, der overstiger denne højde, skal opføres som tag med hældning på maksimalt 45 grader.

Principdiagram med zoner i byggefelt C.

For kantzonen gælder:

7.23

Sekundære bygninger som garager, carporte, udhuse m.v. skal placeres i en afstand af mindst 5 m fra gadeskel.

7.24

Der må opføres bebyggelse, der har et samlet fodaftryk, der svarer til hele kantzonens areal.

For mellemzonen gælder:

7.25

Den højeste bygningsdel inden for mellemzonen, må ikke overstige den bygningshøjde, der på den enkelte ejendom er opført i kantzonen.

7.26

I mellemzonen må der opføres bebyggelse, der har et samlet fodaftryk på hele den enkelte ejendoms mellemzoneareal. Dog kun således, at den del at bebyggelsen, der er højere end 3,5 meter over terræn, har et fodaftryk på max 50 % af den enkelte ejendoms midterzoneareal.

7.27

Den del at bebyggelsen, der overstiger 3,5 meter over terræn, skal mindst have en afstand til naboskel på 5 meter.

7.28

Der må etableres udendørs opholdsarealer på tage. Hævede opholdsarealer skal dog afskærmes for indblik mod naboer, hvis de placeres nærmere end 2,5 meter fra naboskel.

For opholdszonen gælder:

7.29

I opholdszonen må der ikke opføres bebyggelse. Dette gælder også sekundære bygninger som garager, carporte og udhuse.

Uden for byggefelter

7.30

Uden for byggefelterne må der kun opføres mindre bygninger, samt tekniske anlæg til områdets forsyning og drift.

7.31

Den enkelte bygning, fx transformerstation, cykelskur, affaldshåndtering, toilethuse, grillbar mv., må opføres med et fodaftryk på max 40 m2.

7.32

Disse mindre bygninger skal udformes og placeres med hensyntagen til omgivelserne, den øvrige bebyggelse, samt byrumskarakteren i området.

7.33

Den samlede bygningshøjde må ikke overstige 5 meter fra terræn.

Bebyggelsesprocenterne i området udregnes jfr. Byggelovens alm. bestemmelser.

 

§ 8 Bebyggelsens udformning og ydre fremtræden
Facader

8.1

Facader mod gader og offentlige byrum skal fremstå som enten blank teglstensmur eller som pudset/vandskuret facade. Dog må op til 20 % af den enkelte facade over stueetagen, foruden vinduesarealer og altaner, udføres med beton-, facade- eller metalplader.

8.2

Mod de gadestrækninger, der er markeret med brun og blå streg på bilag D, skal facader i stueniveau udformes som særligt åbne facader. Dvs. at:

- mindst 60 % af den enkelte stueetages facadeareal mod gadeskel skal fremstå som transparente udstillingsvinduer og –dørpartier.

- mindst 20 % af bygningers facadeareal over stueniveau mod gadeskel, skal fremstå som transparente vindues- og dørpartier.

8.3

Mod de gadestrækninger, der ikke er markeret med brun og blå streg på bilag D, skal facader i stueniveau udformes som åbne eller delvist åbne facader. Dvs. at:

- mindst 30 % af den enkelte stueetages facadeareal mod gadeskel skal fremstå som transparente vindues- og dørpartier.

- mindst 20 % af bygningers facadeareal over stueniveau mod gadeskel, skal fremstå som transparente vindues- og dørpartier.

8.4

Ved nybyggerier, hvor facaden mod gader og offentlige byrum er længere end 25 meter, skal facaden mod gade og offentlige byrum opdeles således, at bygningen opfattes som flere enkelthuse. Opdelingen skal ske for mindst hver 25. meter.

Tage

8.5

Tage må ikke være reflekterende eller blanke.

8.6

Tagbeklædning skal, med undtagelse af bygningsdele med taghældning under 25 grader, udføres med belægning af zink, tegl og natur- og eternitskifer. Tagbeklædning på mindre bygninger må dog udføres i andre materialer.

Altaner

8.7

Mod gadeskel må der kun etableres indeliggende altaner og karnapper, dvs. altaner, der ligger inden for facadelinjen.

8.8

På øvrige bygningssider må der kun etableres altaner og karnapper, hvis de opfylder følgende betingelser:
- den placeres inden for facaden og højst 1,5 meter ud fra bygningens facade,
- den ikke placeres tættere på naboskel end 2,5 meter,
- den tilpasses bygningens arkitektur, herunder vinduesrytme,
- den ikke placeres på stolper eller søjler.

8.9

Mod gaden må altaner ikke etableres i tagfladen og ikke over gesims eller murkrone.

8.10

Der må ikke etableres altangange.

Tekniske installationer

8.11

Ventilationsanlæg og materialer vedrørende ventilation skal placeres, så det ikke er synligt fra offentlig vej. Ventilationsafkastet skal trækkes mindst 2 meter tilbage fra bygningens facade og må ikke være højere end 1 meter over tag.

8.12

Tekniske installationer skal inddækkes og tilpasses ejendommens arkitektur.

8.13

Elevatorer og trapper skal integreres i bygningen.

8.14

Der må ikke opsættes paraboler, der er synlig fra offentlig vej.

8.15

Solenergianlæg og lign. skal antirefleksbehandles og skal integreres som en del af bygningens arkitektur.

8.16

Antenner til mobiltelefoni må kun opsættes på bygninger, hvis de indpasses i bygningens arkitektur.

Skiltning

8.17

Skiltning på facader skal etableres plant med bygningens facade og må ikke etableres på taget eller over det flade tags murkrone.

8.18

Skiltning skal have direkte tilknytning til ejendommens anvendelse.

8.19

Skilteformen skal tilpasses bygningens arkitektur og udføres med enkeltbogstaver og udskårne logoelementer. Pladeskilte tillades ikke. Belysning skal være coronabelysning. Løbende og blinkende lysreklamer tillades ikke.

8.20

Der må kun skiltes på bygningens facade mellem stueetagen og 1. sals vinduer.

8.21

Vinduer må ikke blændes. Dette gælder både tilklæbning med reklame, maling med videre og blænding udført i faste materialer. Dog må op til 20 % af det enkelte vindues areal afdækkes med translucent folie.

8.22

Der må opsættes ét udhængsskilt i forbindelse med hver butiksindgang i stueplan.

8.23

Udhængsskilte må have en størrelse på højst 80x80 cm.

Bygningsbevaring

Følgende bestemmelser gælder for bygninger med høj bevaringsværdi, som markeret med rød på bilag F.

8.24

Bygninger, markeret med rød farve på bilag F, er bevaringsværdige, og må ikke nedrives, ombygges, eller på anden måde ændres i det ydre, uden forudgående særlig tilladelse fra Esbjerg Kommune.

8.25

Ved bygningsmæssige ændringer skal bevaringsværdige bygningers oprindelige arkitektoniske udtryk respekteres.

8.26

Ved udskiftning af vinduer skal vinduers oprindelige faginddeling og opsprosning bevares eller genskabes.

8.27

Der tillades ikke plast- eller træ/aluvinduer i bygninger, som oprindeligt har haft trævinduer. Ved bygninger, hvor de oprindelige vinduer var udført af jern eller stål, kan anvendes træ/alu, såfremt vinduernes oprindelige spinkle udtryk derved kan bevares eller genskabes.

8.28

Bygningsdetaljer på facader, som cordongesimser, pudsede gesimser, refendfugninger, kvadre, dekorationer og anden facadeudsmykning, skal bevares.

8.29

Facader i blank mur skal bevares som blank mur.

8.30

Eksisterende originale vindueshuller skal, som udgangspunkt, bevares.

8.31

Altaner kan kun etableres på bevaringsværdige bygninger, såfremt altaner kan udføres og placeres på en måde, som ikke forringer bygningens bevaringsværdi.

8.32

Bygningers oprindelige tagmateriale skal som udgangspunkt bevares. Dog kan det tillades, at der anvendes eternitskifer, som alternativ til naturskiffer, hvor naturskifer har været det oprindelige tagmateriale.

8.33

Ændret farvesætning af bevaringsværdige bygninger og bygningsdele skal godkendes af Esbjerg Kommune.

8.34

Den samlede bredde på kviste på samme tagflade må ikke udgøre mere end en tredjedel af tagfladens bredde.

8.35

Kviste skal udformes som enten tagkviste, pultkviste eller taskekviste, og skal proportioneres under hensyn til bygningens arkitektoniske udtryk.

8.36

Ovenlys skal proportioneres og placeres under hensyn til bygningens arkitektoniske udtryk.

Følgende bestemmelser gælder for bygninger med middel bevaringsværdi, som markeret med lyserød på bilag F:

8.37

Bygninger, markeret med lyserød farve på bilag F, er bevaringsværdige, og må ikke nedrives, ombygges, eller på anden måde ændres i det ydre, uden forudgående særlig tilladelse fra Esbjerg Kommune.

8.38

Ved bygningsmæssige ændringer skal bevaringsværdige bygningers oprindelige arkitektoniske udtryk mod gaden respekteres.

8.39

Bygningsdetaljer på facader mod gaden, som cordongesimser, pudsede gesimser, refendfugninger, kvadre, dekorationer og anden facadeudsmykning, skal bevares.

8.40

Facader mod gaden i blank mur skal bevares som blank mur.

8.41

Altaner kan kun etableres på bevaringsværdige bygninger, såfremt altaner kan udføres og placeres på en måde, som ikke forringer bygningens bevaringsværdi.

8.42

Ændret farvesætning af bevaringsværdige bygninger og bygningsdele skal godkendes af Esbjerg Kommune.

8.43

Den samlede bredde på kviste på samme tagflade må ikke udgøre mere end en tredjedel af tagfladens bredde.

8.44

Kviste skal udformes som enten tagkviste, pultkviste eller taskekviste, og skal proportioneres under hensyn til bygningens arkitektoniske udtryk.

8.45

Ovenlys skal proportioneres og placeres under hensyn til bygningens arkitektoniske udtryk.

 

 

 

 

 

 

 

 

Illustration af zoner i byggefelt B.

§ 9 Opholds- og ubebyggede arealer

9.1

Ved nybyggeri skal der sikres opholdsareal svarende til mindst 10 % af etagearealet til boligformål og mindst 5 % af etagearealet til erhvervsformål. Opholdsarealer skal anlægges som velbeliggende og sammenhængende arealer med mulighed for sol og læ.

9.2

Altaner og tagterrasser anses som opholdsarealer. 

9.3

Opholdsarealer skal friholdes for bebyggelse og oplag.

9.4

Opholdsarealer med støjende aktiviteter skal afskærmes med transparente eller begrønnede støjdæmpende værn.

9.5

Opholdsarealer, der ligger mere end 2 meter over terræn og nærmere end 2,5 meter fra naboskel, skal afskærmes mod naboskel for at undgå indbliksgener.

9.6

Opholdsarealer skal placeres og udformes således at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser overholdes.

Parker og pladser

9.7

Område R, der er vist på bilag C, er et eksisterende parkområde, der skal bevares som grønt parkområde. Vedligeholdelse og ændringer indenfor området skal ske således, at det understøtter områdets anvendelse til ophold, fodgængerfærdsel, rekreation og leg. Området skal friholdes for anden bebyggelse end de bygninger, der er nødvendige for områdernes funktion og drift.

9.8

Område S, der er vist på bilag C, er et eksisterende område, der skal bevares som grønt opholdsareal. Vedligeholdelse og ændringer indenfor området skal ske således, at områdets anvendelse til ophold, fodgængerfærdsel, rekreation og leg, understøttes. Området skal friholdes for bebyggelse.

9.9

Område J, der er vist på bilag C, skal bevares som en ubebygget plads. Vedligeholdelse og ændringer indenfor området skal ske således, at anvendelsen til ophold, understøttes.

9.10

Område U, der er vist på bilag C, skal bevares som et ubebygget byrum. Vedligeholdelse og ændringer indenfor området skal ske således, at det understøtter anvendelse til ophold og færdsel.

Gader

9.11

Gadenettet i området er fuldt udbygget, som vist på lokalplankortet bilag B. Ved ændringer af de enkelte gaders udformning og vejprofil, skal det sikres, at ændringerne som helhed giver fortsat mulighed for at trafikbetjene de enkelte ejendomme i området, samt sikrer fremkommelighed for større køretøjer, fx redningskøretøjer.

9.12

Gader skal udformes med fast belægning på færdselsarealer for fodgængere, cyklister og bilister.

9.13

Beplantning i områdets gadenet skal tilstræbes bevaret således, at træer og buske fungerer som karaktergivende elementer i byrummet. 

Indenfor byggefelter

9.14

Der må ikke etableres faste hegn mod vejskel.

9.15

Udendørs oplagring må kun ske bag afskærmning og må ikke fremstå synligt mod omgivelserne.

9.16

Henstilling af campingvogne, lystbåde og lign. samt oplagring, må ikke finde sted på ubebyggede arealer.

9.17

Som minimum skal tag- og overfladevand fra 50 % af ejendommens areal nedsives på egen grund.

 

 

§ 10 Grundejerforening

Ingen bestemmelser.

§ 11 Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse

11.1

Ny bebyggelse skal være tilsluttet kloak-, vand- og el, før den tages i brug.

11.2

Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning, med mindre det kan dokumenteres, at nybyggeri opfylder klassifikationskrav til lavenergi bygninger i Bygningsreglementet.

11.3

Før ny bebyggelse må tages i brug, skal det ved målinger eller beregninger dokumenteres, at de vejledende støjgrænser fra Miljøstyrelsen er overholdt.

11.4

Der må kun opsættes altaner og indrettes andre opholdsarealer, såfremt det ved målinger eller beregninger er dokumenteret, at de vejledende grænseværdier fra Miljøstyrelsen for støj er overholdt.

11.5

Før ny bebyggelse tages i brug, skal de i § 5 nævnte parkeringspladser og § 9 nævnte opholdsarealer, støjskærmende foranstaltninger og afskærmende beplantning og hegn være etableret.

§ 12 Servitutter og aflysninger i Plandata.dk

12.1

Ved lokalplanens endelige vedtagelse og anmeldelse til PlansystemDK aflyses følgende planer for det område, det ligger indenfor lokalplanens afgrænsning:

- byplanvedtægt nr. 36 og nr. 38,

- lokalplan Lp 01-010-0002, Lp 01-010-0004, Lp 01-010-0012, Lp 01-015-0002, Lp 104, Lp 104_1, Lp 132, Lp 150, Lp 200, Lp 213, Lp 231, Lp 231_1, Lp 237, Lp 246, Lp 262, Lp 273, Lp 286, Lp 299, Lp 303, Lp 307, Lp 314, Lp 322, Lp 326, Lp 348, Lp 352, Lp 364, Lp 371, Lp 371_1, Lp 371_2, Lp 431, Lp 441, Lp 465 og Lp 521.

- dele af lokalplan Lp 442 og Lp 442_1, Lp 204-1.

12.2

Følgende servitutter aflyses i forbindelse med lokalplanens vedtagelse:

Matr. nr. 619 og 621 begge Esbjerg Bygrunde

Dato: 12.06.1980, Dok om bebyggelse, benyttelse mv.

Deklarationen fastsætter i § 1 en højdebegrænsning på byggeri på matr. nr. 619 Esbjerg Bygrunde. Deklarationens § 1 aflyses med henvisning til lokalplanens formål om at muliggøre bygningsmæssig fortætning i området.

Påtaleret: De til enhver tidværende ejere af matr. nr. 619 og 621 Esbjerg Bygrunde samt Esbjerg byråds byplanudvalg.

 

Matr. nr. 777a Esbjerg Bygrunde

Dato: 27.09.1963, Dok om bebyggelse, benyttelse mv.

Deklarationen fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 65. Deklarationen aflyses med henvisning til lokalplanens formål om at muliggøre bygningsmæssig fortætning i området.

Aflysning af deklarationen skal ske med samtykke fra boligministeriet.

Påtaleret: Esbjerg Byråd
 

Jf. planlovens § 26, stk. 2 skal de påtaleberettigede underrettes samtidig med offentliggørelsen af lokalplanforslaget.

 

 

§ 13 Vedtagelse

Ovenstående Lokalplan nr. 01-010-0021 udarbejdet efter Lov om planlægning, er vedtaget af Esbjerg Byråd den 3. oktober 2019.

Jesper Frost Rasmussen, Borgmester 

Erik Jespersen, Direktør for Teknik & Miljø